Chelsea-manager Guus Hiddink har fået et problem.
Forud for slutspurten i Premier League, FA Cuppen og Champions League er klubbens ellers så stærke målmand Petr Cech dykket ned i en formkrise, man næppe havde troet mulig for den 26-årige tjekke. En formkrise, der måske koster ham pladsen i målet til weekendens semifinale i FA Cuppen mod Arsenal. »Man kunne se, han ikke havde selvtilliden. Når det sker for en målmanden, kan det få konsekvenser i mål«, sagde Hiddink efter kvartfinalen i Champions League mod Liverpool tirsdag aften.



























